tirsdag den 21. februar 2012

Oruro baby!

Smukke damer i kostumer

Milan i skum
Wow, ved slet ikke, hvordan jeg skal beskrive vores tur til Oruro! Det har været et perfekt miks af søde belgiere, alkohol, dans i gaderne, kostumer og skum. Vores guide var elendig og havde ikke styr på noget – men det gjorde egentlig ikke så meget, for hans uduelighed førte os sammen med Joris, Milan og Charlotte, tre belgiere, der boede på samme ”hostel” som os. ”Hostel”, fordi det egentlig bare var et stort rum med tynde madrasser – der var ikke engang papir på toilettet. Lidt af en oplevelse! Men vi kom i supergodt selskab med belgierne! Vi kom rigtig godt ud af det med hinanden, så det var bare perfekt. Vi havde alle farvestrålende parykker på – og pigerne også masker. Så sjovt! Efter vores (utroligt lidt udbytterige) city tour fredag købte vi (undtagen Nanna, der var lidt sløj) spraydåser med sæbeskum, og så gik vi ellers i krig med de lokale – både børn og voksne. Først har man lidt pli og anstændighed og tænker ”Arg, jeg kan da ikke spraye på sådan et lille barn”. Men efter man er blevet sprayet i øjnene af 5årige gentagne gange, er det som om ens sidste rest af modenhed forsvinder – og jeg skammer mig ikke engang ;) De skulle ned, de unger! Om aftenen skulle vi hen til en fest – på vejen præsterede vi at sidde 13mand i en taxa (jeps, almindelig personbil!). Istanbulrekorden er vist slået!

Lørdag var den store paradedag, så vi tog ind til byen, spiste lidt morgenmad, iførte os parykker og masker og fandt frem til vores pladser på tribunen, hvorfra vi kunne se optoget. Jeg har aldrig set noget lignende! Så mange mennesker, der danser de samme trin, så mange forskellige kostumer med så mange detaljer, så store orkestre, der marcherer op og ned af gaderne, så mange tilskuere, så megen sæbeskum. Crazy! Milan sørgede for, vi havde øl at drikke og snacks at spise, så vi sad og hyggede og klappede og hujede og heppede. Fantastisk!! Intet mindre! Aftenen blev ikke mindre vild – vi dansede med paraden (selvom de ikke var helt tilfredse med Milans danseskills!), drak rom og cola – Cille mødte her sin overmand -  spillede kort, snakkede med nogle orureños, der tilbød os stoffer, blev næsten involveret i en slåskamp, ledte efter præsidenten (som vi ikke kunne finde, fordi vores guide ikke havde fattet, hvor han skulle sidde!), spillede bordfodbold på åben gade, drak mere øl, snakkede om alt og ingenting – perfekt aften! Nanna, Milan og jeg fulgtes hjem til hostellet til fods. Rigtig dejligt at slutte aftenen af med at gå gennem gaderne og se alle de festglade mennesker!

Søndag var hjemrejsedagen, men desværre kunne vi først få en bus kl. 18, så vi måtte sige farvel til vores nye venner, der tog videre til La Paz omkring kl. 13. Vi slog tiden ihjel på vores stamrestaurant med en pizza og en kop varm chokolade. Da det endelig blev tid til at finde vores bus, måtte vi erfare, at det var lettere sagt end gjort – der var simpelthen så mange busser og så mange stoppesteder! Heldigvis nåede vi det – og bussen var langt fra fuld, så vi kunne brede os ud på to sæder hver. Dejligt! Og heldigt, for det var nok den værste bumletur, jeg nogensinde har været på! Man blev simpelthen kastet rundt på sæderne – er ret glad for, jeg ikke kunne se pga. mørket, for har ikke lyst til at vide, hvordan vejene så ud! Da vi kom hjem, var der lys i huset – der er nemlig ankommet 15amerikanere, der bor her nogle dage. Hyggeligt! Men trængsel i huset! (:
Flere billeder følger, når jeg bedre kan uploade bedre!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar