Højt at flyve! Under: Grafitti
fredag den 30. december 2011
UV-party med uv-krigsmaling!
Med og uden blitz, så I kan se med og uden lys - vild oplevelse med en bar fuld af malede mennesker fra hele verden!
UV-fest og cocamuseum
Last night was crazy! Hostellet holdt UV-fest, hvilket indebar, at man fik maling i neonfarver, der skulle males på hud, tøj, sko, whatever. Cille og jeg gik all in og malede både arme og ansigter - billeder følger! Vi faldt i snak med nogle australiere, og senere mødte vi faktisk tre danske fyre fra Livgarden, som har rejst op gennem hele Sydamerika. Lidt underligt at skulle snakke dansk med "fremmede", for man vænner sig lynhurtigt til engelsk, som er det mest talte på hostellet. Her er sindsygt mange australiere, og det virker som om, de alle sammen er fra Melbourne. Men hvert fald - Wild Rover hostel er helt sikkert et besøg værd - her er bare gang i den hele tiden. Det kan selvfølgelig også være lidt hårdt i længden, så tror vores 4 overnatninger er meget passende. Men man bliver hvert fald nogle erfaringer rigere - har aldrig danset på en bar før ;)
I dag tog vi hen og så et lillebitte (virkelig!) museum, der hedder Museo de la Coca - Cocamuseet. Vi tog derhen med en australier (fra Melbourne), som også bor på vores sovesal. Mattie, hedder han. Det var egentlig meget interessant, museet, men det største er nu stadig at gå rundt i gaderne og se på indbyggerne. Vi forsøgte at finde et sted, der hedder Peña Marka Tambo, hvor der ifølge Lonely Planet's Boliviabog skulle sidde indfødte musikere og jamme på lokale instrumenter. Man skulle efter sigende også kunne købe musiklektioner på peñaen - men der var desværre helt tomt, øv øv. Vi gik tilbage til hostellet og endte faktisk med at tage en lur begge to - vi kan tydeligt mærke, vi er oppe i højderne. Selv de mindste stigninger er dobbelt så hårde, som de ville have været derhjemme. Så det er med hamrende hjerte, vi går rundt i byen.
I aften er der igenigen fest på Wild Rover - men nu må vi se, om vi skal med - det er jo nytår i morgen, så det vil jeg gerne være frisk til! Nytår er jeg meget spændt på, for det virker til, at alle deres fester er helt vilde!
- AS
I dag tog vi hen og så et lillebitte (virkelig!) museum, der hedder Museo de la Coca - Cocamuseet. Vi tog derhen med en australier (fra Melbourne), som også bor på vores sovesal. Mattie, hedder han. Det var egentlig meget interessant, museet, men det største er nu stadig at gå rundt i gaderne og se på indbyggerne. Vi forsøgte at finde et sted, der hedder Peña Marka Tambo, hvor der ifølge Lonely Planet's Boliviabog skulle sidde indfødte musikere og jamme på lokale instrumenter. Man skulle efter sigende også kunne købe musiklektioner på peñaen - men der var desværre helt tomt, øv øv. Vi gik tilbage til hostellet og endte faktisk med at tage en lur begge to - vi kan tydeligt mærke, vi er oppe i højderne. Selv de mindste stigninger er dobbelt så hårde, som de ville have været derhjemme. Så det er med hamrende hjerte, vi går rundt i byen.
I aften er der igenigen fest på Wild Rover - men nu må vi se, om vi skal med - det er jo nytår i morgen, så det vil jeg gerne være frisk til! Nytår er jeg meget spændt på, for det virker til, at alle deres fester er helt vilde!
- AS
torsdag den 29. december 2011
La Paz - smuk, storslået og en smule uoverskuelig.
Så kom vi efter en lang, lang rejse frem til La Paz. Vi fløj fra Kastrup til Madrid til Lima til Santa Cruz til La Paz, hvor vi efter en del telefonroderi rent tilfældigt rendte ind i Anders, netop som vi havde prajet en taxa. Vi fik indlogeret os på Wild Rover Backpacker hostel - Cille og jeg bor på en 16senges sovesal, hvor der bor en masse brasilianere. Hostellet er faktisk rigtig godt, selvom man lige skal vænne sig til at dele "værelse" med så mange mennesker. Vi brugte vores første aften på først at spise lidt fastfood, noget der hed Salchipapa, der basically bare er fritter med noget pølseværk, mayo og ketchup. Tilbage på Wild Rover besøgte vi baren og fik os et par øl samt mødte et par stykker af de andre beboere - her er virkelig folk fra hele verden!
I dag sov vi længe - endda længere end først beregnet, da vi ikke havde fået fat i, at der er en times tidsforskel fra Lima til La Paz. Vi har været ude at spise "almuerzo", traditionel frokost, hvor man får flere retter - lækkert og virkelig billigt! Vi startede med lidt salat, som Cille og jeg dog sprang over i håb om så vidt muligt at undgå dårlig mave. Derefter fulgte en dejlig, varm og smagfuld suppe og derefter ris med kylling og en kartoffelkage. Til sidst et glas iste(agtigt), som jeg dog kun nippede til - igen i håb om ikke at få dårlig mave!
Efter en god frokost tog vi et kig på La Paz - en kæmpe by! Smuk, omgivet af bjerge med sne på, som man dog ikke kan se hernede fra midtbyen. Små, firkantede, sandfarvede huse dækker hele skråningerne, og vejene er stejle - man kan virkelig godt mærke, luften er tyndere, når man bevæger sig op af de skrå gader. Byen er fuld af kontraster - businessklædte folk med mobiltelefoner går side om side med traditionelt klædte, cocatyggende gadehandlere. Coca skulle vi naturligvis også prøve! Så vi fik købt os en lille pose og guidet af Anders begyndte vi at tygge - det er en tør og bitter fornøjelse, men det virker på samme måde som en god stærk kop kaffe! I Calle de las brujas (heksenes gade) kan man købe tørrede lamafostre - de skal ifølge gammel overtro graves ned under ens hus for held og lykke. Vistnok.Vi har også fået os en kæmpestor "jugo" - frugt blendet med mælk. En liter til hver med et sugerør i - drikker man ikke det hele, kan man få resten med i en lille pose. Ret smart og effektiv to-go metode!
Her er meget anderledes end noget andet, jeg nogensinde har oplevet. Men folk er flinke og smilende og fulde af farver, naturen er storslået, og sproget er dejligt - jeg tror, jeg kommer til at befinde mig godt her!
- AS
I dag sov vi længe - endda længere end først beregnet, da vi ikke havde fået fat i, at der er en times tidsforskel fra Lima til La Paz. Vi har været ude at spise "almuerzo", traditionel frokost, hvor man får flere retter - lækkert og virkelig billigt! Vi startede med lidt salat, som Cille og jeg dog sprang over i håb om så vidt muligt at undgå dårlig mave. Derefter fulgte en dejlig, varm og smagfuld suppe og derefter ris med kylling og en kartoffelkage. Til sidst et glas iste(agtigt), som jeg dog kun nippede til - igen i håb om ikke at få dårlig mave!
Efter en god frokost tog vi et kig på La Paz - en kæmpe by! Smuk, omgivet af bjerge med sne på, som man dog ikke kan se hernede fra midtbyen. Små, firkantede, sandfarvede huse dækker hele skråningerne, og vejene er stejle - man kan virkelig godt mærke, luften er tyndere, når man bevæger sig op af de skrå gader. Byen er fuld af kontraster - businessklædte folk med mobiltelefoner går side om side med traditionelt klædte, cocatyggende gadehandlere. Coca skulle vi naturligvis også prøve! Så vi fik købt os en lille pose og guidet af Anders begyndte vi at tygge - det er en tør og bitter fornøjelse, men det virker på samme måde som en god stærk kop kaffe! I Calle de las brujas (heksenes gade) kan man købe tørrede lamafostre - de skal ifølge gammel overtro graves ned under ens hus for held og lykke. Vistnok.Vi har også fået os en kæmpestor "jugo" - frugt blendet med mælk. En liter til hver med et sugerør i - drikker man ikke det hele, kan man få resten med i en lille pose. Ret smart og effektiv to-go metode!
Her er meget anderledes end noget andet, jeg nogensinde har oplevet. Men folk er flinke og smilende og fulde af farver, naturen er storslået, og sproget er dejligt - jeg tror, jeg kommer til at befinde mig godt her!
- AS
søndag den 25. december 2011
Sommerfugle i maven!
Well... Første blogindlæg nogensinde.
Der er to dage til afrejse, og jeg er ret ambivalent omkring det. Føler mig nervøs, spændt, bange, glad og egentlig bare rastløs. Det er svært at skulle sige farvel til folk, selvom tre en halv måned ikke er alverdens tid. Afskedsdagene har været ret intense, og nu glæder jeg mig egentlig bare til at komme afsted og igang med rejsen.
Til dem, der måske ikke er helt opdaterede på, hvad der skal ske:
Jeg og min dejlige veninde Cille rejser om to dage til Bolivia, hvor vi skal bo i landets kulturelle hovedstad, Sucre, i tre måneder. Her skal vi arbejde på et børnehjem ved navn Poconas. Når de tre måneder er gået, tager vi et smut til Peru, hvor vi skal på et 4dages Macchu Picchu trek.
Vi lægger dog ud med at skulle mødes med min gamle ven, Anders, i Bolivias egentlige hovedstad, La Paz. Her skal vi bo på hostel i et par dage, og naturligvis byde det nye år velkommen. Det bliver sjovt at fejre i et andet land!
Men just for now vil jeg nyde de sidste stunder med Thomas! Vil forsøge at skrive et indlæg hurtigst muligt efter ankomst til La Paz!
- AS
Der er to dage til afrejse, og jeg er ret ambivalent omkring det. Føler mig nervøs, spændt, bange, glad og egentlig bare rastløs. Det er svært at skulle sige farvel til folk, selvom tre en halv måned ikke er alverdens tid. Afskedsdagene har været ret intense, og nu glæder jeg mig egentlig bare til at komme afsted og igang med rejsen.
Til dem, der måske ikke er helt opdaterede på, hvad der skal ske:
Jeg og min dejlige veninde Cille rejser om to dage til Bolivia, hvor vi skal bo i landets kulturelle hovedstad, Sucre, i tre måneder. Her skal vi arbejde på et børnehjem ved navn Poconas. Når de tre måneder er gået, tager vi et smut til Peru, hvor vi skal på et 4dages Macchu Picchu trek.
Vi lægger dog ud med at skulle mødes med min gamle ven, Anders, i Bolivias egentlige hovedstad, La Paz. Her skal vi bo på hostel i et par dage, og naturligvis byde det nye år velkommen. Det bliver sjovt at fejre i et andet land!
Men just for now vil jeg nyde de sidste stunder med Thomas! Vil forsøge at skrive et indlæg hurtigst muligt efter ankomst til La Paz!
- AS
Abonner på:
Opslag (Atom)

