Idag var en anderledes dag. Jeg spurgte igår Mama Vicky, om jeg kunne få lov at komme med hende på arbejde i Yotala en dag, hvor hun arbejder på landsbyskolen som børnehaveklasselærer - det er det ord, der kommer nærmest hendes arbejde. Hun har en klasse med nogle og 30 elever, der er mellem 3 og 5 år. Det er en slags forberedelseklasse, inden de begynder "rigtigt" i skole, hvor de skal lære at være væk fra deres forældre og "lære at lære" så at sige.
Jeg stod tidligere op, end jeg plejer, for vi skulle gå fra huset kl. 7. Vi gik ned til Río Loa, hvorfra vi tog bussen ud til Yotala. Skoledagen starter med, at eleverne står i rækker i gården, hvor der bliver sagt godmorgen og bedt Fadervor - en hyggelig samling! Dog var det ikke alle børnene, der mødte til tiden - helt op til en time efter morgensamling blev der banket på døren af mødre med deres børn. Vi kalder det, at man møder til boliviansk tid ;) I klasseværelserne er der ikke mange ting. Der er et whiteboard, men ingen tuscher, borde og stole, men ikke nok til alle eleverne. I skabene er lidt legesager, som vi fandt frem og brugte. Vi sang også sange med fagter med børnene. Det er ret hårdt for et par stykker af dem at være væk fra deres forældre - for nogle er det første gang overhovedet, de ikke er sammen med familien hele dagen. I frikvarteret blev mange af dem da også hente af ældre søskende eller kusiner. Familiebåndet er virkelig stærkt, og de store holder altid øje med og hjælper de små.
Jeg brugte meget tid med en dreng med Downs syndrom, der går i den normale skole. Det er højst sandsynligt det eneste sted, der er, hvor han kan være tæt på familien også. Han gjorde da heller ikke meget væsen af sig. Sagde jeg nej til ham, smed han sig på gulvet og græd i et minut, og så var den konflikt ude af verden.
I frikvarteret var vi ude på la cancha, boldbanen, hvor børnene får serveret api, en varm drik af rødbedefarvede majs og småkager. Jeg fik lidt en fornemmelse af, at det blev serveret for at sørge for, at også de fattigste børn fik noget at spise i skolen. Det var lidt en speciel oplevelse at være på skolen, da mange af børnene er virkelig fattige. Vi legede på et tidspunkt en leg, hvor Mama Vicky spurgte klassen: "Hvem har brusebad i deres hus?" - et spørgsmål på lige fod med "Hvem har en hund?" ville være i Danmark. Når skoledagen så er slut kommer børnenes mødre og henter dem, og hvis ikke moren er mødt op, skal børnene vente på dem i en lille gård. Alt i alt en god oplevelse med søde børn, der også synes, jeg var ret så spændende! Jeg kunne sagtens finde på at tage med derud igen en anden dag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar