torsdag den 12. januar 2012

Poconas, lagkagebagning og dejlige dage!

Nu er der gået et stykke tid uden indlæg, så har en dejlig masse at fortælle!
I mandags begyndte vi på Poconas, som er meget større, end jeg havde forestillet mig. Cille er sammen med de 0-1årige, og jeg har de 2-3årige. Der er 9 børn i min gruppe, syv drenge; Gabriel, Mario, Clismar, Jheyson, Arturo, Toño og José Luiz, og to piger; Lisbet og Nilda. Helt utroligt søde unger! De er meget selvstændige - de største af dem er allerede renlige og siger selv til, når de skal på toilettet. Ret imponerende, synes jeg. Derudover er de allesammen nogle meget charmerende børn - store, brune øjne, tykt sort hår og lækker nougathud. Lige til at spise!

De første to dage, jeg var der, var lille Clismar syg og kastede op og havde feber. Lille stakkel! Heldigvis er der læger rundt om hjørnet, så han blev lige tjekket - og idag havde han det fint. Så det var godt at se! De behandler børnene meget anderledes her end i Danmark. Man leger ikke med børnene på samme måde her, som man ville gøre det i Danmark - så de er ellevilde, når jeg sætter mig ned til dem. Derudover er måltiderne noget specielle. Børnene kan naturligvis spise selv - nogle af dem endda uden at spilde, men spiser de ikke selv, sørger de to piger, jeg arbejder med godt nok for, de får noget i skrutten alligevel! Så skovler de maden ind i munden på dem og holder dem for næsen, så de er nødt til at synke for at få luft. Det er ret voldsomt at overvære - ved ikke helt, hvor jeg skal kigge hen, så jeg koncentrerer mig bare om de andre unger. Det er svært at se på, men jeg kan godt se problematikken i, at de ikke spiser. Det er jo ikke som et "normalt" hjem, hvor barnet kan få noget at spise senere, hvis han/hun er sulten - det er nu og her, der er mad. Dog synes jeg, meget dansk, at der må være andre og mere humane løsninger på det. En god flyvemaskine med skeen går man aldrig galt i byen med ;) De to piger, jeg passer børn sammen med, er rigtig søde, og får snakket lidt mere med dem for hver dag, der går. Begynder så småt her på min tredje dag at kende rutinerne, så det er dejligt!

Mandag var også dagen, hvor vores australske venner ankom fra La Paz og skulle bo her et par dage. Rigtig dejligt at se dem igen - føler, jeg har kendt dem meget længere end to uger. Brayden havde fødselsdag tirsdag, så Cille og jeg bagte lagkagebunde og fik mikset en overraskende god lagkage sammen til ham. Bob gav ham en oppustelig ko i fødselsdagsgave - og så var stemningen ligesom lagt! Fantastisk sjov aften i stil med Wild Rover festerne! Utroligt slemme tømmermænd dagen derpå! Vi ville have været ude at ride i bjergene, men uheldigvis var tre af hestene syge, så der var lige præcis ikke nok til os 7. ØV! Men vi havde dog alligevel en hyggelig sidste dag sammen - vi tog ud at spise til aften på en meget hyggelig restaurant ved Plazaen, hvor vi sad på balkonen og fik lækre steaks. De tog afsted mod saltørkenen i morges, men har en følelse af, det ikke er sidste gang, vi ser dem!

Jeg er også begyndt på spansktimer hos en rigtig sød lærer. Lourdes, hedder hun. Undervisningen foregår på spansk, så jeg må holde tungen lige i munden. Til gengæld føler jeg, jeg får rigtig meget ud af det. Det er kun enkelte ord, vi tager på engelsk - når jeg bare ikke kan formulere det på spansk. Skønt! Er meget motiveret. Daniel er heldigvis også sød til at snakke med mig herhjemme, så jeg øver mig så meget jeg kan. Han "tilbød" også at lave mine lektier ;)

Uha, et farligt langt indlæg! Jeg stopper nu! Glæder mig til at komme tilbage til Poconas i morgen. Jeg begynder så småt at kende børnene, så det er bare fedt at opleve! José Luiz er f.eks. meget genert, men bliver mere og mere åben for hver gang, jeg er der. Fedt at se!

Tanker til jer derhjemme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar