onsdag den 21. marts 2012

Skolejubilæum og Uyunitur

Så er der igen nyt at fortælle herfra!
Torsdag eftermiddag/aften mødtes jeg med en af mine kollegaer fra Poconas, Ramosa, som havde inviteret mig med til hendes gymnasiums jubilæum. Vi gik en tur gennem byen først og sludrede om løst og fast - hun på fortovet, jeg på vejen for at udligne højdeforskellen mellem os. Hun går mig lige akkurat til skulderen - jeg følte mig som en kæmpe! Vi fik os en kop kaffe på en café og tog derefter hen til hendes skole, hvor de forskellige klasser havde forberedt nogle danseshows for at fejre skolens 53års fødselsdag - en vigtig milepæl!! Det var rigtig sjovt at opleve - jeg var uden tvivl den eneste gringa på skolens område. Det blev der også lagt mærke til! Pludselig blev jeg kaldt frem af en af lærerne, der sammen med nogle elever havde forberedt en lille overraskelse. Jeg stod foran alle fremmødte med to drenge, hvoraf den ene var klædt ud som en mumie. Han havde et lagen over hovedet, og planen var så, at de ville afsløre mumien for mig, og jeg skulle så fortælle publikum, hvad den lignede. På 3 rev de lagnet af mumien og afslørede en sort maske med rød klovnenæse. Jeg var helt færdig af grin! Det var helt klart meningen, jeg skulle blive skræmt, men hele situationen var bare så komisk. Ramosa, Andrea og Mercedes var også ved at dø af grin. Efter denne lille surprise gik vi tilbage til Poconas, mens vi spiste papas rellenas, en boliviansk kartoffelret. Alt i alt en hyggelig aften!

Fredag eftermiddag gik turen mod Uyuni. Cille, Theresa og jeg tog først til Potosí, hvor vi samlede en koreansk pige op, der også skulle mod Uyuni. Det passede helt perfekt, for vi havde en ekstra busbillet, da Nanna desværre var blevet syg. Vel ankommet til Uyuni opdagede jeg, at mit dankort var væk - øv øv! Det blev spærret lørdag morgen, hvor vi også mødtes med vores chauffør og resten af gruppen - Rob fra Wales, Greg fra tæt på London og Grasciano (?) fra Belgien. Det viste sig at være et helt perfekt match - vi havde det så sjovt!

Først gik turen til selve saltørkenen, hvor vi brugte en del tid på at tage sjove og smukke billeder - Cille har et helt album på facebook med billederne, så uploader ikke nogle her. Vi mistede også vores chauffør, men fandt ham heldigvis igen. Derefter kørte vi til togkirkegården, som er et af de sjovest steder, jeg nogensinde har besøgt! Gamle, westernagtige togvogne parkeret samlet med opsatte gynger og vipper i midten. Det var SÅ underligt, men også vildt sjovt. Blev naturligvis overmodig og skulle hoppe fra den ene togvogn til den anden, hvilket resulterede i verdens største blå mærke på låret! Efter denne skægge og en smule smertefulde oplevelse kom vi frem til vore hostel, hvor vi blev indlogeret på to tremandsværelser. Her hyggede vi med gruppen, indtil vores mad var færdig. Hostellet lå lige midt i ingenting, så stjernehimlen var usædvanligt flot!

På dag to klatrede vi på klipper af vulkansk aske og så en klippe, der lignede et træ. Den er åbenbart ret så kendt ;) Vi så også en masse bjerglaguner - et smukt syn! I disse laguner lever også flamingoer - et sjovt syn så langt oppe i bjergene! De er svagt pink, så de må jo få deres nødvendige næring (selvom vores guide mente, de kun spiser mudder...). Vi kørte også ind i en nationalpark, der kostede os 150bs. Ikke det værd... For vi kørte direkte til vores hostel, som lå endnu mere i midten af ingenting. Det var til gengæld vildt hyggeligt! Vi spillede kort og drak te og kaffe og gjorde nar med franskmænds accent, når de taler engelsk. Grasciano, belgieren, har nemlig en snert af fransk accent, som han var god til at overdrive. Rob var også vildt god til det. Et godt grin - særligt da en franskmand henvendte sig til os for at spørge, om vi havde en proptrækker. Det var meget svært at holde masken!

På tredjedagen stod vi meget tidligt op - chaufføren, Juan Carlos, havde nemlig sagt, vi skulle køre kl. 5. Der var han dog ikke selv stået op... Men afsted kom vi - 50min senere. Vi kørte op i bjergene, hvor vi så solopgangen over geyserne. Et ubeskriveligt syn! Længere inde i nationalparken badede vi i termiske kilder, mens Juan Carlos forberedte morgenmaden. Utroligt lækkert at ligge i varmt vand, mens luftens temperatur lå omkring frysepunktet! Efter dette dejlige morgenbad og lækker morgenmad gik turen mod den chilenske grænse, hvor vi sagde farvel til Grasciano. Altid en smule trist at sige farvel!

Så gik turen bare tilbage til Uyuni - vi punkterede 300m fra byen, så vi måtte skifte dæk. I Uyuni gik vi ud og spiste pizza, og derefter gik turen for Cille og mit vedkommende tilbage til Sucre, mens de andre vendte snuden mod La Paz. Alt i alt en fantastisk tur - ubeskrivelig, men her har jeg gjort et forsøg ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar